på sitet virksomhed

Erhvervsstruktur med vækstpotentiale

Erhvervsstrukturen på Lolland-Falster er præget af mange små og mellemstore virksomheder.

Landbrug med tilknyttede service- og forædlingsvirksomheder spiller fortsat en vigtig rolle for landsdelen og beskæftiger sammen med bygge / boligområdet halvdelen af regionens arbejdskraft. Også jern- og metalindustrien står stærkt. Der er gode udviklingsmuligheder på udvalgte områder, selv om det må forventes, at beskæftigelsen inden for disse områder totalt set er faldende.

Områder som IT/kommunikation, medico/sundhed og videnservice er relativt svagt repræsenteret, og der kræves en ekstraordinær indsats for at holde trit med resten af landet.

En branche i vækst er energi og miljøområdet, hvor der også er en særlig kompetence i regionen. Også turismen står stærkt og har potentiale til yderligere vækst.

Erhvervsmæssige fyrtårne findes i plastbranchen og på energi- og miljøområdet.

Regionale styrkeområder

Området har en række erhvervsområder, der er på vej til at udvikle sig til egentlige kompetenceklynger. Det gælder områder som miljørigtigt byggeri, fibre og kompositter samt fødevarer især inden for frugt, bær og grøntsager.


Kvalificeret og stabil arbejdskraft

Lolland-Falster har gode rammebetingelser for erhvervslivet. Virksomheder i området påpeger, at arbejdskraften er kendetegnet ved ikke alene at være kvalificeret, men også særdeles stabil.


Godt offentligt/privat samarbejde

Samarbejdet mellem det offentlige og private virksomheder er bemærkelsesværdigt på Lolland-Falster.

Det er karakteriseret af hurtig, fleksibel og effektiv sagsbehandling. Hermed er skabt et grundlag for offentlige virksomheders medvirken til udviklingen af regionens øvrige virksomheder.


© copyright Erhvervsråd Lolland-Falster 2010 · telefon 7022 8901 · info@erhverv-lolland-falster.dk