|
|
|
|
 |
Early Warning
Early Warning er gratis, fortrolig og uvildig rådgivning til virksomheder, hvor indtjeningen svigter. Oplever du, at din virksomhed kommer i en krise eller er på vej ud i vanskeligheder, så er der hjælp at hente. Det gælder om at tage advarslerne alvorligt og gøre noget i tide. Vi hjælper dig med at skabe overblik over situationen, kortlægge, hvad du kan gøre her og nu, samt lægge en handlingsplan for det videre forløb.
Virksomheden behøver ikke at have objektive økonomiske krisetegn for, at du kan henvende dig. Det er nok, at du mener virksomheden har, eller er på vej ud i vanskeligheder, og at du har viljen til at få virksomheden på ret køl igen.
Early Warning er et forsøgsprojekt, der finansieres af staten, og finansieringen er i forbindelse med finanslov 2010 sikret yderligere tre år til og med udgangen af 2012. Kontakt Palle Themsen for yderligere information om "Early Warning".  Tlf. 54 79 89 06
Læs mere om Early Warning her
|
|
|
|
|