Bro og tunnel i tæt konkurrence
En tunnel under Femern Bælt er måske mere konkurrencedygtig end hidtil antaget. Det synes at være resultatet efter et års arbejde med forskellige løsninger, oplyser Femern A/S, der nu er nu i gang med at granske rådgivernes forslag.
To rådgiverkonsortier har det seneste år designet og beregnet på hver sit forslag til en fast forbindelse over Femern Bælt. Den ene gruppe med Cowi A/S & Obermeyer i spidsen tegner på en bro, mens den anden gruppe med Rambøll, Arup og TEC i spidsen designer en sænketunnel.
Forslag står næsten lige
Femern A/S har i foråret 2010 fået de første resultater fra rådgivernes arbejde med det såkaldte konceptuelle design. Indtil videre står de to forslag næsten lige hvad angår teknik, sikkerhed og økonomi.
Når det gælder miljøforhold skal de fortsatte undersøgelser fuldstændig klarlægge alle miljøeffekter af de to forslag. Det vil sige både påvirkninger under byggeperioden og som følge af det færdige trafikanlæg
Femern A/S evaluerer over sommeren de forslag og resultater, som rådgiverne kommer med.
Afgørelse ved årsskiftet
”Vi er meget tilfredse med de resultater, vi hidtil har fået fra rådgiverne. Der er stor teknisk nytænkning i dem. Nu har vi så et stort analysearbejde foran os inden Femern A/S kan pege på den løsning, som vi vil indsende til myndighedernes godkendelse. Ikke mindst miljøforhold og sikkerhed kan stadig ændre meget,” direktør siger Peter Lundhus, Femern A/S.
Forudsat at de kommende analyser af samtlige faktorer viser et tydeligt resultat, forventer Femern A/S at kunne fremlægge det endelige projektforslag og forslag til linjeføringskorridor ved årsskiftet 2010/2011.
Læs mere på Femern A/S hjemmeside – Klik her

Miljø-undersøgelser omkring Femern i høring
”Når vi træffer en beslutning om at bygge et nyt infrastrukturanlæg, skal vi tage højde for effekterne på mennesker og miljø,” fastslår Transportministeriet, der gerne vil sikre, at udbygningen af infrastrukturen i Danmark går hånd i hånd med beskyttelsen af miljøet.
Derfor har Transportministeriet i samarbejde med Femern Bælt A/S og By- og Landskabsstyrelsen samt de tyske myndigheder udarbejdet et omfattende miljøundersøgelsesprogram, der nu sendes i høring i Danmark, Tyskland og Østersølandene.
Borgermøde i august
Høringen igangsættes den 21. juni og vil fortsætte frem til den 6. september 2010.
18. august holdes et borgermøde, hvor interesserede kan stille spørgsmål til miljøundersøgelsesprogrammet.
” Jeg ser frem til en god dialog om grundlaget for miljøundersøgelserne. Det er vigtigt, at Femern Bælt-forbindelsen og hensynet til mennesker og miljø går hånd i hånd. Derfor ser jeg også frem til høringen, hvor alle interesserede kan komme til orde,” siger transportminister Hans Christian Schmidt.
Om miljøundersøgelsesprogrammet
Femern Bælt A/S har af Transportministeriet fået til opgave at udarbejde VVM-redegørelse for Femern Bælt-projektets kyst-til-kyst-forbindelse.
Som grundlag for vurderingen af virkningerne på miljøet gennemføres først en scopingproces, hvis formål er at fastlægge metoder, indhold og omfang af miljøundersøgelser og miljøvurderinger.
I det foreliggende miljøundersøgelsesprogram præsenterer Femern A/S sit forslag til miljøundersøgelse, som nu sendes i høring i Danmark, Tyskland og de øvrige lande i Østersøregionen.
Se scopingrapporten, et résume, høringsbrev til høring af miljøundersøgelsesprogram samt høringsliste til høring af miljøundersøgelsesprogram – Klik her

Sydmotorvejen opgraderes
Anlægsloven for den faste forbindelse over Femern Bælt indeholder også en opgradering af Sydmotorvejen fra Sakskøbing til Rødbyhavn, hvorfra der etableres en ny motorvejsstrækning frem til landfæstet for bro- eller tunnelforbindelsen.
Derfor har Vejdirektoratet nu indledt en såkaldt VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og indkalder i den forbindelse idéer og forslag til opgradering af E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn
Offentlig idéfase
VVM-undersøgelsen indledes med en offentlig idéfase, hvor naboer, trafikanter og interesseorganisationer med flere kan fremsætte synspunkter og komme med alternative forslag og ideer til, hvad der bør belyses, så flest mulige hensyn kan indgå i den videre planlægning.
”Vi vil eksempelvis gerne have bemærkninger om forhold på og langs Sydmotorvejen, som vi skal være særlig opmærksomme på i forbindelse med undersøgelsen. Det kunne f.eks. dreje sig om ejendomsforhold, dyreliv, planteliv, landskab, jord, vand, støj m.v.,” skriver Vejdirektoratet.
Frist til 15. juli
Idéfasen løber frem til 15. juli 2010. Vejdirektoratet har udarbejdet et debatoplæg, hvor man kan læse mere om VVM-undersøgelsen.
Debatoplægget kan også fås Guldborgsund og Lolland kommuners rådhuse og biblioteker eller kan downloades fra Vejdirektoratets hjemmeside.
Vejdirektoratets hjemmeside

Femern A/S åbner infocenter i Rødbyhavn
Femern A/S har åbnet et nyt infocenter i Rødbyhavn.
Her kan de besøgende få information om det kommende Femern Bælt-projekt og om de fremtidige virkninger af en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland.
Læs mere
Danmark for bordenden
Danmark går forrest i indsatsen for at optimere ca. 3600 kilometer jernbane fra Stockholm til Napoli, der udgør en af EU's vigtige godstransportkorridorer.
Trafikstyrelsen blev forleden udpeget til formand i den bestyrelse, der skal styre arbejdet med at indføre det fælleseuropæiske togkontrol- og kommunikationssystem ERTMS på strækningen mellem Stockholm og Napoli. ERTMS er den tekniske standard, som ligger til grund for Banedanmarks nye signalprogram, oplyser Øresundskomitéen.
Læs mere
Jernbane til Femern skal visualiseres
DISSING+WEITLING architecture har indgået kontrakt med Trafikstyrelsen og skal med Rambøll som underrådgivere udarbejde materiale til illustration af konsekvenserne ved en opgradering af jernbanestrækningen mellem Ringsted og tilslutningen til Femern Bælt forbindelsen, skriver Bygnet.dk.
Læs mere
Tysk havne-slag om Femern-millioner
Mens Sydslesvig sidder i skammekrogen, gør havnebyerne Lübeck, Kiel, Puttgarden og Rostock deres hoser grønne hos danske Femern A/S. Det drejer sig om tusindvis af arbejdspladser og opgaver til 100 millioner euro, skriver Flenborg Avis Online.
Læs mere
Transportministeren taler dansk-tysk samarbejde i Berlin
Transportminister Hans Christian Schmidt er i dag (22. marts) i Berlin for at møde den tyske forbundstransportminister Peter Ramsauer.
På mødet vil det dansk-tyske samarbejde på transportområdet være i fokus. Det gælder etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt, dels samarbejdet hen over den dansk-tyske landegrænse med delstatsregeringen i Slesvig-Holsten.
Læs mere
Femern Bælt Komitéen har fokus på produktionssteder
Femern Bælt Komitéen har holdt årets første møde på Lungholm Gods på Lolland. Temaet for mødet var tiltrækning af produktionssteder i forbindelse med den faste forbindelse over Femern Bælt.
Læs mere
Vækstforum Sjælland indkalder vækst-idéer
Vækstforum Sjælland indkalder nu ideer, der vil udnytte udviklingspotentialerne i forbindelse med etableringen af den faste Femern Bælt-forbindelse.
Vækstforum vil i samarbejde med Femern Bælt Development, kommunerne og staten arbejde for at udnytte de muligheder for vækst, beskæftigelse og erhvervsudvikling, som Femern Bælt-forbindelsen åbner for.
Læs mere
Ny dansk-tysk internetportal for Femern Bælt-regionen
Femern Bælt Komiteen har lanceret en ny internetportal for den grænseoverskridende Femern Bælt-region.
På hjemmesiden kan interesserede borgere finde relevante informationer og tips om steder og folk fra regionen på begge sider af bæltet samt informationer om arbejdet i Femern Bælt Komitéen.
Læs mere
Flere industri-virksomheder
Den kommende faste forbindelse over Femern Bælt vil få mange flere industri-virksomheder til at slå sig ned i Region Sjælland, fordi det bliver meget lettere at få transporteret varer til resten af Europa.
Det mener formanden for Dansk Metal, Thorkild Jensen.
Læs mereFire informationsaviser om Femern
Den dansk/tyske informationsavis Femern/Fehmarn Belt Direkt udsendes i år fire gange på Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordtyskland.
Læs mere
Erhvervsrådet er indgangen til Femern Bælt-projektet
Kan min virksomhed få del i det kommende Femern Bælt-projekt? Hvad er mine muligheder? Og hvad skal jeg gøre??
Erhvervsråd Lolland-Falster giver dig svarene.
Læs mereBliv synlig i BUSINESSLINK
Få din virksomhed i B2B-kataloget BUSINESSLINK 2010 og gør dig synlig i forhold til Femern Bælt-forbindelsen. Sidste frist er 30. november.
Læs mereOm den faste forbindelse
3. september 2008 underskrev transportministrene i Danmark og Tyskland statstraktaten om den faste forbindelse over Femern Bælt. Frem til 2012 gennemføres en række forundersøgelser omkring projektet. De bliver afgørende for, om der skal bygges bro eller tunnel. 2012 ventes byggeriet igangsat. 2018 ventes den faste forbindelse at blive taget i brug.
Læs mereVæsentlige danske aktører
Her finder du en oversigt over de væsentlige danske aktører omkring Femern Bælt-projektet og deres rolle
Læs mereIndgang til det tyske marked
Danmarks Eksportråd i Tyskland rådgiver danske virksomheder, der ønsker at afsætte sine produkter på det tyske marked, finde samarbejdspartnere m.m.
Læs mereNyttige links
Her finder du en oversigt over hjemmesider med nyheder, informationer og fakta om den faste forbindesle samt øvrige hjemmesider med indhold af betydning for Femern Bælt-forbindelsen.
Læs mereNyhedsbrev
Tilmeld dig Erhvervsråd Lolland-Falsters nyhedsbrev. Så bliver du løbende opdateret med nødvendig information, væsentlige begivenheder og nyheder om Femern Bælt-projektet.