på sitet virksomhed
Erhvervsfolk hos REFA
25 erhvervsfolk trodsede snevejret, da REFA onsdag 3. februar var vært for et fyraftensmøde for Erhvervsråd Lolland-Falsters medlemmer.
Mødet havde fokus på de nye regler for håndtering af erhvervsaffald, men REFA benyttede lejligheden til også at fortælle om affalds- og energiselskabets særkende og strategi.
 
Salg af energi
Chefen for REFA's Affaldsbehandling, Bjørn Stender fortalte om Kraftvarmeværket og salget af energi på spotmarkedet for elektricitet. I forbindelse med en kort rundvisning fortalte Bjørn Stender også om den igangværende udbygning af Kraftvarmeværket i Nykøbing samt renoveringen af værkets to gamle ovnlinjer. Begge projekter ventes at løbe op i samlet 46 millioner kroner.
 
Bioenergi
Afdelingschef for Bioenergi, Finn Boy Hansen, fortalte om REFA Energi's bevidste satsning på CO2-neutral bioenergi. Foreløbigt driver REFA tre biomasseværker, men vil gerne drive endnu flere værker og udnytte de stordriftsfordele, som samdrift af flere værker åbner mulighed for. Finn Boy Hansen fotalte også om visionerne om en ringledning mellem fjernvarmeværkerne på Falster og Østlolland. En sådan ringforbindelse kan øge forsyningssikkerheden og gøre fjernvarmen endnu mere attraktiv til glæde for borgernes økonomi og til gavn for arbejdet med at reducere udslippet af CO2 til atmosfæren.
 
Erhvervsaffald
Afdelingschef for Affaldslogistik og Genanvendelse, Mette Suhr Stoffregen fortalte om aftenens hovedemne, hvor budskabet var ret klart selv om, REFA endnu ikke kan sætte beløbsstørrelser på de nye gebyrer for adgang til genbrugspladser og håndtering af farligt affald:
- De nye regler er landsdækkende og sat i kraft af miljøministeren på baggrund af lovgivning vedtaget i Folketinget
- Så godt som alle skal betale
- De fleste virksomhed slipper med absolut mindste gebyr
- Håndværker og anlægsgartnere skal betale mere
- Antallet af medarbejdere er afgørende for, hvor meget mere håndværkere og anlægsgartnere skal betale
- Antallet af medarbejder hentes i CVR-registeret
- Det er virksomhedernes ansvar, at oplysningerne i CVR-registeret er korrekte
 
REFA har lanceret et nyhedsbrev - Tilmeld her



© copyright Erhvervsråd Lolland-Falster 2010 · telefon 7022 8901 · info@erhverv-lolland-falster.dk